Gå til produktoplysninger
1 af 2

Domaine Verdant - Tryptíque Pinot Noir 2015

Domaine Verdant - Tryptíque Pinot Noir 2015

Normalpris 279,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 279,00 DKK
Udsalg Udsolgt
Inklusive skatter. Levering beregnes ved betaling.

Topklasse Pinot Noir fra Yamhill-Carlton i Oregon

Ron Sanchez frigiver denne skønhed af en Pinot Noir i 2019, det er fast kutyme fra hans side at han først frigiver hans vin til salg, når han selv syntes at vinen udtrykker sig perfekt. Han er en dedikeret vinbonde som går op i kvalitet frem for kvantitet, hvilket også afspejler sig i at der er kun er produceret 220 kasser af denne flotte vin. 

Tryptique er lavet på Dijon klonerne 113, 114 og 115 som giver denne komplekse struktur, finesse og dybde. Vinen byder på en kompleks og elegant smagsprofil. Den er præget af modne røde bær som kirsebær og hindbær, ledsaget af noter af krydderier og jord. Der er også en let antydning af skovbund og trøffel, som tilfører dybde til smagen. Tanninerne er fint integrerede og giver en silkeblød tekstur, mens den afbalancerede syre bidrager til en frisk finish.


Næsen er rig og forførende med aromaer af røde frugter, såsom jordbær og kirsebær, kombineret med delikate blomsterdufte af violer. Efter lidt tid i glasset, udvikler vinen komplekse noter af krydderier, læder og et strejf af vanilje fra fadlagringen.

Mad til vinen

Denne Pinot Noir er alsidig og passer godt til en bred vifte af retter. Den er fremragende til fjerkræ, lam, og svinekød, samt retter med svampe eller trøfler. Vinen kan også nydes sammen med middelstærke oste og vegetariske retter som ratatouille eller linseretter.

Tryptique Pinot Noir 2015 har et godt lagringspotentiale. Vinen kan drikkes nu for at nyde dens friske frugtnoter, men vil også udvikle mere komplekse sekundære og tertiære aromaer med yderligere 5-10 års lagring.

Vinen har lagt 15 måneder på Franske egetræsfade, det komplimenteres rigtigt fint i vinen. 

Det er noget af det bedste Pinot noir vi har smagt længe, og det er tydeligt at mærke at Ron både kan og vil måle sig med de bedste Pinot Noir-producenter verden over.

Det anbefales at åbne vinen min. 1 time før servering for at få det bedste udtryk af vinen.  

Vinstil: Kompleks, Syrefrisk, Vedvarende 

 

Tør

⚫️⚫️⚫️⚫️⚫️

Syre

⚫️⚫️⚫️⚫️⚪️

Fyldig

⚫️⚫️⚪️⚪️⚪️

Intensitet

⚫️⚫️⚫️⚫️⚪️


Land: USA

Område: Yamhill-Carlton AVA Oregon

Drue: Pinot Noir

Klon: Dijon 113, 114, 115

Alkohol: 13.5%

Vintype: Rødvin

Årgang: 2015

Fad: 15 måneder Fransk eg

Størrelse: 75cl

Produceret: 220 kasser

 

Vin-anmelder Ulrik Houlberg 

94 Points


2015 DOMAINE VERDANT, TRYPTIQUE PINOT NOIR, OREGON,


Næste vin fra professoren på Domaine Verdant blev så denne 2015 Tryptique Pinot Noir, der vel næsten er som Quintessence og så kun lagret på brugte egefade.

Da fadaftrykket dermed også bliver mindre, så kalder Ron selv denne vin for the fruit story.

Igen er vinen lavet fra Pinot Noir stokke af Dijon klonerne 113, 114 og 115 og ligeledes er klonerne vinificeret separat og ellers lavet hel traditionelt efter burgundiske traditioner og det betyder, at Pinot Noir druerne er afstilket og så knust ganske let, hvilket giver aromatisk friskhed og blødhed.

Gæringen er sket med en særlig gærstamme kaldet Assmanhausen og kommer fra Rheingau i Tyskland. Denne gærtype er meget brugt i produktion af  Pinot Noir og er kendt for at være en langsom starter, som også tillader druerne egen vilde gær at spille en rolle og øge kompleksiteten.

Da gærtypen starter langsomt, så anvendes der ingen forgæring eller premaceration, da gæringen normalt først starter efter et par dage, men normalt varer 10-14 dage.

Efter endt fermentering er Tryptique også lagret 15 måneder på franske egefade, men her alene på fade, der har været anvendt flere gange. Først efter lagringen er vinen endelig blendet og så lagret på flaske, hvor den også ligger en periode frem til frigivelse og denne er frigivet i 2019. Der er kun lavet 220 kasser af denne vin.

Tryptique behøver ikke så lang tid i glasset for at åbne sig op … allerede efter kort tid kommer der masser af frugt frem i form af grønne jordbær, bløde jordbær, hindbær og lyse kirsebær, noget skovbund, blæk, pilleglas samt små trænoter.

Hvor smager den godt … minder lidt om Quintessence, bare mere frisk og så virker frugten yngre eller i hvert fald med mere bid og rustik clean syre. Der er således jordbær, hindbær, kirsebær og de får så følgeskab af noget lemon og lidt citronsyre, masser af bid, hvid peber og denne stringente, lyse og pågående syre. Selv tanninerne er lidt mere vågne, men samlet en frugttig og rank vin, der smager langt mere europæisk end amerikansk … så 94 point.

Se komplette oplysninger
Din indkøbskurv
Variant Variant i alt Antal Pris Variant i alt
75cl
75cl
279,00 kr/stk.
0,00 kr
279,00 kr/stk. 0,00 kr