2018 Domaine Verdant - Tryptíque Pinot Noir
2018 Domaine Verdant - Tryptíque Pinot Noir
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
- Verdensklasse-service
- Altid den skarpeste pris
- Hurtig levering – hver gang
Share
– En raffineret Pinot Noir i klassisk Bourgogne-stil med et Oregon-twist
Tryptique 2018 er en vin, der forener elegance med dybde – et smukt eksempel på, hvordan klassisk Bourgogne-håndværk kan tage form i det amerikanske nordvest. Vinen er sammensat af tre klassiske Dijon-kloner (113, 114 og 115), som dyrkes i det kølige og mineralrige terroir i Yamhill-Carlton AVA, Oregon. Her finder Pinot Noir optimale betingelser for at udtrykke både renhed, kompleksitet og terroir.
Druerne håndhøstes og vinificeres separat for hver klon, hvilket muliggør en præcis og nuanceret blending. Efter en skånsom afstilkning og let knusning, sættes gæringen i gang med den tyske Assmanhausen-gær – en gærstamme, der starter langsomt og samtidig giver plads til de naturligt forekommende vilde gærceller. Det skaber en vin med rigdom, kompleksitet og dyb karakter, uden brug af præ-maceration. Fermenteringen varer 10–14 dage.
Efter gæringen modnes vinen op til 18 måneder på ældre franske egetræsfade. Ved at benytte brugte fade undgår man tungt fadpræg og lader i stedet frugten og mineraliteten få lov at skinne igennem. Resultatet er en vin, hvor struktur, syre og frugt står i smuk balance.
I glasset fremstår Tryptique 2018 med en elegant og lys rubinrød farve. Næsen åbner med noter af friske røde bær – kirsebær, hindbær og skovjordbær – flankeret af florale nuancer og et let krydret bagtæppe. I munden er vinen silkeblød, med levende syre, fine tanniner og en diskret mineralitet, der giver vinen rankhed og længde. Eftersmagen er præcis og let jordet, med strejf af hvid peber og urter.
Tryptique 2018 er en vin, der taler til dem, der søger finesse frem for power – en Pinot Noir med både personlighed og tilbageholden elegance. Den er drikkeklar nu, men kan med fordel nydes over de næste 5–7 år. En oplagt ledsager til retter med fjerkræ, svampe, stegt laks eller vegetariske retter med dybde og umami.
Vin-anmelder Ulrik Houlberg
94 Points
2015 DOMAINE VERDANT, TRYPTIQUE PINOT NOIR, OREGON,
ULRIK
Næste vin fra professoren på Domaine Verdant blev så denne 2015 Tryptique Pinot Noir, der vel næsten er som Quintessence og så kun lagret på brugte egefade.
Da fadaftrykket dermed også bliver mindre, så kalder Ron selv denne vin for the fruit story.
Igen er vinen lavet fra Pinot Noir stokke af Dijon klonerne 113, 114 og 115 og ligeledes er klonerne vinificeret separat og ellers lavet hel traditionelt efter burgundiske traditioner og det betyder, at Pinot Noir druerne er afstilket og så knust ganske let, hvilket giver aromatisk friskhed og blødhed.
Gæringen er sket med en særlig gærstamme kaldet Assmanhausen og kommer fra Rheingau i Tyskland. Denne gærtype er meget brugt i produktion af Pinot Noir og er kendt for at være en langsom starter, som også tillader druerne egen vilde gær at spille en rolle og øge kompleksiteten.
Da gærtypen starter langsomt, så anvendes der ingen forgæring eller premaceration, da gæringen normalt først starter efter et par dage, men normalt varer 10-14 dage.
Efter endt fermentering er Tryptique også lagret 15 måneder på franske egefade, men her alene på fade, der har været anvendt flere gange. Først efter lagringen er vinen endelig blendet og så lagret på flaske, hvor den også ligger en periode frem til frigivelse og denne er frigivet i 2019. Der er kun lavet 220 kasser af denne vin.
Tryptique behøver ikke så lang tid i glasset for at åbne sig op … allerede efter kort tid kommer der masser af frugt frem i form af grønne jordbær, bløde jordbær, hindbær og lyse kirsebær, noget skovbund, blæk, pilleglas samt små trænoter.
Hvor smager den godt … minder lidt om Quintessence, bare mere frisk og så virker frugten yngre eller i hvert fald med mere bid og rustik clean syre. Der er således jordbær, hindbær, kirsebær og de får så følgeskab af noget lemon og lidt citronsyre, masser af bid, hvid peber og denne stringente, lyse og pågående syre. Selv tanninerne er lidt mere vågne, men samlet en frugttig og rank vin, der smager langt mere europæisk end amerikansk … så 94 point.
FRI FRAGT VED MIN. 6 fLASKER!

Hvordan udtrykker 2018 Domaine Verdant - Tryptíque Pinot Noir sig?
For at gøre det nemt har vi smagt vinen for dig!

LandUSA

Årgang2018

ProptypeKorkprop

Alkohol13,5%

TypeRødvin

LagringFransk eg