Seymann - Vinhåndværkerne fra Pulkautal i Østrig

Mike Mortensen

I 2002 arvede Harald Seymann sammen med sin bror Alexander "skatten i Pulkau dalen" i den vestlige del af Weinviertel. Harald er endvidere en dygtig og kendt filmfotograf, der overvejende laver dokumentarfilm - også om vin. 

Haralds hustru Nancy Lee, der voksede op i Californien (og har tyrkiske rødder) er multikunstner og har ansvaret for markedsføring, etiketter til vinene (som hun selv kreerer) samt afholdelse af særlige mad- og vinbegivenheder. Nancy er en lidenskabelig kok og madkreatør og afholder adskillige kulinariske arrangementer på vingården. Falstaff har rated denne del af virksomheden med 3 flotte stjerner (klaser)

Deres søn Laurin har studeret vinfremstilling og arbejder aktivt i vinmarkerne og kælderen samt hjælper med markedsføring og udvikling. Laurin har bl.a. studeret vinfremstilling på New Zealand og i Latinamerika.

Seymanns ser deres rolle som vinproducenter som værende katalysatorer for fremstilling af ​​vine med en enestående og fremragende personlighed. Her - på den blot 3 hektar lille vingård - er der ikke tale om masseproduktion!

Seymanns vine ”hvisker hemmeligheder” om de enkelte vinmarker, hvorfra de udvikler sig samt om vinproducentens kærlighed, forståelse og forbindelse til disse vinmarker.

Intensiv biodynamisk-organisk revitalisering af deres jord har deres primære fokus. "Vi er forpligtet til at drive et bæredygtigt økologisk landbrug og vi dyrker vores vinstokke med respekt for alle levende væsner, der beboer vores lille paradis på jorden."

   

Seymann - Vinhåndværkerne fra Pulkautal i Østrig
Tilbage til blog